Lavbundsprojekt i Salten Ådal øst for Katrinedal

Silkeborg Kommune har i 2017-2018 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at gøre jorden vådere på lavbundsarealer i Salten Ådal.

Salten Å - 2016

Formålet med forundersøgelsen var at finde ud af, om det er muligt at hæve vandstanden i ådalen og dermed nedsætte udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og næringsstoffer til vandmiljøet fra projektområdet. Projektområdets areal var på ca. 133,6 ha.

Forundersøgelsen er gennemført i samarbejde med en ekstern konsulent, og den er sammensat af en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse.

Den tekniske forundersøgelse beskriver de eksisterende forhold, og opstiller scenarier for etablering af mere naturlig hydrologi hvor jorden gøres vådere. Den giver også et overslag over anlægsomkostningerne.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse beskriver de nuværende ejendomsmæssige forhold og lodsejernes indstilling til projektets gennemførelse.

Download Materiale

Teknisk forundersøgelse (pdf)

Ejendomsmæssig forundersøgelse (pdf)