Sørestaurering

I Silkeborg Kommune er Lyngsø og Engetved Sø udpeget af staten til sørestaurering. Du kan læse mere om ordningen og de sørestaureringer, som Silkeborg Kommune arbejder med, her på siden.

Billede af sørestaurering med aluminium ved Vedsted Sø i 2009

Læs mere om de enkelte projekter ved at klikke på dem i menuen øverst til venstre

I Vandområdeplanerne 2015-2021 (VP2) har Staten besluttet at gennemføre en restaureringsindsats for 24 udvalgte søer. Formålet er at forbedre vandkvaliteten med henblik på at opnå god økologisk tilstand i henhold til målene i EU’s vandrammedirektiv. Kommunerne står for at gennemføre indsatsen, og det er derfor Silkeborg Kommunes opgave at søge restaurering af Lyngsø og Engetved Sø gennemført.

Staten vurderer, at det især er metoderne vedr. biomanipulation (opfiskning af skaller og brasener) og kemisk fældning af fosfor (behandling med aluminiumssalte eller behandling med ler-materialet Phoslock), der er relevant for de udvalgte søer. Andre metoder som fjernelse af slam på søbunden og iltning er ifølge staten relativt dyre og/eller har en lang behandlingshorisont. Det vil derfor blive alt for dyrt i forhold til de afsatte midler, hvis vi fx satsede på tilskud til at fjerne det næringsholdige slam på bunden af Lyngsø. Staten forventer at anvende 21,8 mio. kr. på landsplan til ordningen i hele perioden 2016-2021.

I søer som Lyngsø og Engetved Sø vurderer staten, at der nu har indfundet sig en balance, hvor det vil muligt at få en forbedret vandkvalitet gennem en restaureringsindsats med de foreskrevne metoder.

I de fleste danske søer er fosfor blevet ophobet på søbunden, fordi det er blevet tilført fra spildevand og landbrugsdrift gennem årene. Kemisk fældning virker ved, at fosfor bliver bundet på søbunden, hvor det ellers normalt ville blive frigivet i sommerhalvåret og give grobund for massiv algevækst.

I nogle søer har belastning med næringssalte og/eller andre forhold ført til, at fiskebestanden har fået en uheldig sammensætning med få rovfisk og mange fredfisk eller skidtfisk, som nogle også kalder skaller og brasener. Problemet med fredfisk er, at de skaber uklart vand ved at æde dafnier og andre smådyr i søen, som ellers lever af alger, og så kan rovfiskene ikke følge med til at holde fredfiskebestanden nede.

Ordningen med sørestaurering består af 4 faser: en forundersøgelse, en gennemførelse af indsatsen, mulighed for efterbehandling én gang og en overvågning af effekten. De 3 sidstnævnte faser skal være effektueret indenfor en 3-årig periode.

Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om vandområdeplan og sørestaurering.