---
title: "Lavbundsprojekt ved Vium Mose"
description: "Forundersøgelse af muligt lavbundsprojekt"
date: "2026-03-06"
created: "2026-03-04"
---

[Hjem](https://projekter.silkeborg.dk/)

                    [Lavbundsprojekter](https://projekter.silkeborg.dk/lavbundsprojekter)

                [Lavbundsprojekt ved Vium Mose](https://projekter.silkeborg.dk/lavbundsprojekter/lavbundsprojekt-ved-vium-mose)



# Lavbundsprojekt ved Vium Mose

Silkeborg Kommune sætter gang i en forundersøgelse af et lavbundsprojekt ved Vium Mose. Undersøgelsen skal vise om der kan laves et nyt lavbundsprojekt, som kan bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser og forbedre vandmiljø og natur.

## Beskrivelse

Projektområdet ligger nord for Vium og vest for Demstrup, og Grundel Bæk indgår som en væsentlig del af projektet. Området er ca. 179 hektar. Det skal undersøges, om der er grundlag for at etablere et lavbundsprojekt i området. Forundersøgelsen indeholder en teknisk del og en ejendomsmæssig del. Den tekniske redegørelse, indeholder en gennemgang af data for området. Der indsamles nye data i forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være opmåling af terræn eller jordprøver. Herefter skal der regnes på en eventuel effekt af et lavbundsprojekt. Hvis der er teknisk belæg for at kunne etablere et lavbundsprojekt, tegnes der et skitseprojekt med et bud på en effekt og en pris for anlægsarbejdet. Den ejendomsmæssige forundersøgelse er en snak med alle lodsejere inden for projektområdet. Hver enkelt lodsejer får forelagt et skitseprojekt og de har så mulighed for at forholde sig til om de vil medvirke i et projekt. Hver lodsejer får også beskrevet, hvilke muligheder der er for kompensation ved at deltage i et projekt. Lodsejere indenfor området orienteres direkte i forbindelse med at forundersøgelsen opstartes.

 Hele projektet er finansieret med statslige tilskud og EU-støtte
