Sørestaurering

I søer som Lyngsø og Engetved Sø vurderer staten, at der nu har indfundet sig en balance, hvor det vil muligt at få en forbedret vandkvalitet gennem en restaureringsindsats med de foreskrevne metoder.

I de fleste danske søer er fosfor blevet ophobet på søbunden, fordi det er blevet tilført fra spildevand og landbrugsdrift gennem årene. Kemisk fældning virker ved, at fosfor bliver bundet på søbunden, hvor det ellers normalt ville blive frigivet i sommerhalvåret og give grobund for massiv algevækst.

I nogle søer har belastning med næringssalte og/eller andre forhold ført til, at fiskebestanden har fået en uheldig sammensætning med få rovfisk og mange fredfisk eller skidtfisk, som nogle også kalder skaller og brasener. Problemet med fredfisk er, at de skaber uklart vand ved at æde dafnier og andre smådyr i søen, som ellers lever af alger, og så kan rovfiskene ikke følge med til at holde fredfiskebestanden nede.

Ordningen med sørestaurering består af 4 faser: en forundersøgelse, en gennemførelse af indsatsen, mulighed for efterbehandling én gang og en overvågning af effekten. De 3 sidstnævnte faser skal være effektueret indenfor en 3-årig periode.